2019 er ved at være slut, og Translator Scandinavia kan se tilbage på et fantastisk år fyldt med udfordringer og fremskridt.

Vi har indgået samarbejde med en række nye kunder og med succes deltaget i flere udbud (Region Stockholm, Europa-Kommissionen, Det svenske Institut for standarder). En af disse udbudsrunder er stadig i gang, mens vi står over for at indgå kontrakt med de to andre udbudsgivere.

Vi har i 2019 oversat cirka 40 millioner ord til over 30 sprog – fra web-indhold for store aktører inden for sociale medier og rapporter for Den Europæiske Union til marketingmateriale for en virksomhed inden for high-end fotoudstyr og komplekse medicinske vejledninger. Vi har taget del i mange spændende projekter og har bistået med at kommunikere og markedsføre oplevelser og produkter i Sverige, Norden og resten af verden.

Vi har også arbejdet hårdt på at optimere vores interne processer, har gennemført målinger af fremskridtene og lanceret ændringer som led i vores ISO 9001:2015-certificering. Tidligere i år havde vi på GALA-konferencen i München mulighed for at bidrage med vores erfaringer med, hvordan en ISO-certificering kan medvirke til at øge forretningen, kundetilfredsheden og engagementet i virksomheden.

Maskinoversættelse har også været på dagsordenen i år. Nye teknologier kombineret med kunstig intelligens er i gang med at ændre vores branche. Vi vil fortsætte med at indføre og teste disse teknologier og konstant forsøge at blive bedre til det, vi gør.

Men det allerbedste ved vores arbejde er de mennesker, vi får lov at møde – vores inspirerende og yderst forskellige kunder og samarbejdspartnere. Vi har haft besøg af skønne mennesker på kontoret i Stockholm og har også selv rejst rundt og besøgt samarbejdspartnere, ligesom vi selvfølgelig i høj grad bruger elektronisk kontakt. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer alle i årets løb!

Vi holder juleferie fra den 24. december til den 2. januar. Forespørgsler, som vi modtager mellem disse datoer, håndterer vi snarest muligt fra den 2. januar 2020. Vi gør også opmærksom på, at vi holder lukket mandag den 6. januar, som er en helligdag.

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Tilbud Ring til mig!